Fødevare-tema

Fødevaretema "Mælk & Mejeriprodukter"
på Landbrugsmessen Gl. Estrup 2012


Mælk & Mejeriprodukter
Landbrugsmessen skal ifølge sin formålsparagraf arrangere en temaudstilling om fødevarer på den årlige messe.

Da 2012 vil komme til at stå i mejeribrugets tegn, idet Mejeriforeningen og Karolines Køkken kan markere henholdsvis 100 og 50 år for deres virke, har Landbrugsmessens bestyrelse fundet det naturligt, at Landbrugsmessens fødevaretema 2012 retter opmærksomheden på Mælk & Mejeriprodukter.

Overordnet sættes der tre deltemaer op med fokus på

  • produktion
  • forarbejdning
  • forbrug

- samt en udstilling om mejeriprodukter gennem hundrede år.

Temaudstillingen vil være:

  • Historisk og fortællende og vise udviklingen inden for mælkeproduktion og mejeribrug gennem de sidste hundrede år.
  • Levende og arbejdende med fokus på mejeristens håndværk og anvendelse af mejeriprodukter i den daglige husholdning

Se tilmeldte til fødevaretemaet



Til samtlige mejerier i Danmark

Landbrugsmessen Gl. Estrup afholdes den 2. og 3. juni 2012 med temaet Mælk og mejeriprodukter og i den forbindelse ønskes der en udstilling af danske mejeriprodukter.

I forbindelse med Landbrugsmessen vil Mejerilauget ved Gl. Estrup producere mejeriprodukter (ost og smør) på selve dagene den 2. + 3. juni 2012. Dette for at give publikum et indtryk af hvordan fremstillingen foregår og for at fortælle om mejeribrugets historie i dette store jubilæumsår 100 år for mejeriforeningen, 100 år for foreningen af privatmejerier samt ikke mindst 50 år for Karoline.

Ved messen vil der være opstillet et bordareal til mejerierne hvor de kan præsentere deres fremragende produkter og i tilknytning hertil vil Mejerilaugets tro medlemmer og deres hjælpere meget gerne uddele smagsprøver til publikum. Der vil derfor være rig mulighed for at vise de besøgende hvilke fortrinlige produkter de danske mejerier frembringer og lade dem smage produkterne.

Der forventes at der kommer > 20.000 publikummer på de to dage, så dette er en enestående mulighed for at få god reklame for sine produkter.

Der er også mulighed for at få en stand med salg for øje på Landbrugsmessen, hvis en sådan ønskes kan der rettes henvendelse via www.landbrugsmessen.dk

Mejerilauget vil sætte meget stor pris på velvillighed til at levere produkter til udstilling og smagning for publikum (ost, UHT-produkter, sure k-mælks produkter) fra de danske mejerier.

Tilmelding af produkter kan ske ved henvendelse til Formand for Mejerilauget Villy Byrgesen på bentevilly@gmail.com eller tlf. 40 83 00 23, senest den 1/5-2012.

Vi håber meget på bred opbakning fra de danske mejerier og glæder os til at samarbejde omkring denne enestående mulighed for at fremvise danske mejeriprodukter for 20.000 glade publikummer i alle aldre.

Vel mødt den 2.+3. juni 2012 på Landbrugsmessen.

På Mejerilaugets vegne

Villy Byrgesen
Formand



Landmanden
Produktion og transport bliver en udendørs udstilling, som viser den tekniske udvikling omkring produktionsmetoder i landbruget fra håndmalkning til malkerobot, fra transportspande på mælkekuskens vogn til tankbil. Her udstilles også fortidens og nutidens malkekøer, malkemaskiner, rørmalkningsanlæg, nutiden malkekarrusel, malkerobotter o.a. suppleret med plancher med tekst og billeder som fortæller historien.

Mejeriet
I temateltet bliver et af omdrejningspunkterne levendegørelse af mejeristens håndværk udført af Gl. Estrup Mejerilaug. Der bliver en arbejdende stand med kærning af smør og fremstilling af forskellige oste, som kædes sammen med præsentation af forskelligt mejeriudstyr. Der bliver smagsprøver på oste og andre mejeriprodukter og mejeristerne fortæller om håndværket før og nu.

Køkkenet
Den frivillige arbejdsgruppe 'Det Historiske Køkken' ved Dansk Landbrugsmuseum vil præsentere en madhistorisk tidslinje om Mælkeretter gennem tiden - fra Oldtiden hvor mælk indgik i husholdningen og frem til Det industrielle køkken og originale Karoline opskrifter. Arbejdsgruppen fremstiller forskellige retter med basis i mælkeprodukter og tilbyder smagsprøver.

Produkter
På temaudstillingen vises også den store udvikling og variation i mejeriprodukter, der har været over tid, præsenteret ved historien om Lurmærket, smør i dritler og frem til de mere delikate raffinementer og den store mangfoldighed af mejeriprodukter fra danske mejerier i dag.

Udstillingen har et lille historisk afsæt, men tyngden og mængden i udstillingen bliver nutidens mejeriprodukter.

 

Tip en venPrint denne side
Sidst opdateret: 01.02.2012 - 12:21

Tak, fordi du printede denne side.
Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at henvende dig.

Information

Landbrugsmessen Gl. Estrup
Randersvej 4, 8963 Auning
Tlf: 4042 0201
Åbent 9 - 17 på messedage

Find vej
Kort over messearealet

Særlige aktiviteter

Damernes Magasin
Fåre-tema: Uld & Skind
Heste og showheste
Kræmmermarked

Messen 2011

Læs om messen 2011

Ris og Ros

Hjælp os: Gør messen bedre

Dyrskuer i 200 år

Køb bogen - 148 kr


Landbrugsmessen Gl. Estrup

Nordkystvejen 39
8961 Allingåbro
Tlf.: 4042 0201

www.landbrugsmessen.dk