For børn
Børnedyrskue på Gl. Estrup søndag den 30.maj 2010
Åbningstaler til børnedyrskuet bliver Ninna Staugaard fra Østjyllands 4H.
Sponsorer til Børnedyrskuet:
Dyrenes beskyttelse
Wendy hesteblad
Djurslands familielandbrug
Mariager-Ommesyssel familielandbrug
Randersegnens familielandbrug
Djurslands Landboforening
Sparekassen Østjylland, Grenå
Hadsten Bank
Jyske Bank, Hinnerup
Børn elsker dyr og vil også gerne vise deres kæledyr frem for andre. Derfor holder Landbrugsmessen fast i det traditionelle børnedyrskue, som i år bliver d.30.maj

Historien bag børnedyrskuet
Børnedyrskuer har været en del af de voksnes dyrskuer gennem mere end 35 år. På Landbrugsmessen Gl. Estrup har man taget ideen til sig. Det er dejligt at opleve det frivillige arbejde mellem - børn og forældre - der år efter år har organiseret og gennemført dette dyrskue.
Landbrugsmessen på Gl. Estrup er nemlig også en vigtig kulturbegivenhed inden for landbrugets børne- og ungdomsarbejde.
4H, der står bag arrangementet, er egentlig en amerikansk sammenslutning, der blev etableret omkring 1900. Ideen var, at unge mennesker skulle være med til at udvikle de nyeste og bedste metoder indenfor landbrug og husholdning. I den forbindelse blev der oprettet jordbrugsklubber for børn.
I Danmark bliver man inspireret af denne form for nytænkning, og der bliver derfor i 1924 etableret et dansk ungdomsarbejde efter det amerikanske mønster.
Siden 1926 har 4H været et særligt udvalg under De samvirkende Danske Husmandsforeninger og De samvirkende Danske Landboforeninger. Hovedformålet var egentlig en form for landbrugsuddannelse, men i 1960'erne gik man helt over til at være et alment børne- og ungdomsarbejde, og det er i denne forbindelse, at begrebet børnedyrskuer begynder deres indtog på dyrskuer, ved markedsarrangementer eller byfester.
Praktiske oplysninger
I lighed med tidligere år arrangerer Århus Amts 4H et meget spændende børnedyrskue på Gl. Estrup, der ligger på Randersvej 4, 8963 Auning. Børnedyrskuet afholdes som en del af Landbrugsmessen.
Børnedyrskuet er for alle børn - store og små
Uanset om man kommer fra land eller by, er man velkommen til at udstille sit kæledyr.
Sundhedskrav til dyrene på Børnedyrskuet
Dyrene skal være sunde og raske. Alle dyr beses af dyrlægen, inden de må komme ind på pladsen. For heste, æsler, hunde, katte, marsvin, hamstre, og andre smådyr kræves ikke særlige sundhedsattester.
Udstillede kalve skal være 14 dage gamle
Der kan kun udstilles kalve fra besætninger med Salmonella Dublin niveau 1.
Sundhedsdokument skal følge får og geder på Børnedyrskuet og forevises ved dyrlægekontrollen.
Får og lam, geder og kid skal stamme fra besætninger, som har status som Maedi fri (M3), og de skal være CHR- øremærkede.(dyrets personnummer). Alle dyr skal være fri for lus, skab og ringorm.
Tilmelding senest den 17. maj
4H-konsulent Christina Bentzen, der står for børnedyrskuet, vil meget gerne tage mod din tilmelding på Tlf.: 87 28 24 90 eller på mail clb@lmo.dk
Du må også gerne kontakte Christina, hvis du har nogle tvivl spørgsmål i forbindelse med udstillingen.
Det koster 75 kr. pr. dyr inkl. gratis adgang til én voksen
Vi sender en faktura til dig, som inkluderer et medlemskab af 4H. Du vil så få tilsendt 4H´s medlemsblad resten af året. Du kan til en hver tid udmelde dig.
Mødetid
Dyrlægekontrollen er fra KL. 8.30 - 9.30 på Landbrugsmessen, Randersvej 4, 8963 Auning søndag den 30. maj. Bedømmelse vil ske fra kl. 10-12.
Kl. 13 er der fremvisning og uddeling af præmier i den store ring.
Dyrene skal blive på pladsen til kl. 15.30.
Venlig hilsen
Århus Amts 4H/ børnedyrskuet og Landbrugsmessen.
Følgende lokale foreninger deltager med en stand på børnedyrskuet:

v/ Hans Jørgen Bjerregaard
Knivhøjvej 3, Ougstrup
8963 Auning
86 49 23 38
www.racefjerkrae.dk/kolind


v/ Erna Sørensen
Rosenhomvej 42 C
8543 Hornslet
86 99 47 58
www.kaniner.dk

v/ Ken Hansen
Skovvej 27
8550 Ryomgaard
tlf. 87 74 02 48/ 25 88 63 57
www.djurslandsakvarieforening.dk
Tak, fordi du printede denne side.
Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at henvende dig.



