Får og geder
Download præmieliste for får og geder 2011 - pdf
Udstillingen af Får og Geder 2011
Når man kommer til dyrskue/ Landbrugsmesse er det altid spændende for især børnene at komme hen til Fåre- og Gede - udstillingen. Ikke mindst de mange små lam og kid er et stort trækplaster.
Gedekiddene vil gerne springe rundt og kravle op på en forhøjning, hvis der er mulighed herfor.
Derfor vil et besøg på årets store begivenhed Gl. Estrup være særdeles oplagt.
Her kan du se følgende racer af får:
- Oxforddown
- Texel
- Suffolk
- Gotlandske Pelsfår
Hertil kommer en række
- Boer geder og kid.
Dyrene opstaldes i et stort mastebarduntelt på 14 x 21 meter, hvor der er gode forhold for dyrene og udstillerne, der tilbringer megen tid ved dyrene på en messe.
Aktiviteter hos får og geder
På et dyrskue sker der mange ting hos dyrene.
Først skal dyrene bedømmes af dommere, der sker på deres kropsbygning, dyrets ryg og køller. Dyrene skal have nogle gode ben, da det er vigtigt, at de har let ved at gå rundt og finde føden ude på græsmarken.
Især udstillerne er spændte på, hvem der i år har de bedste dyr. Mon vi kan klare os, og er de gode nok til at modtage en ærespræmie. Ja, en vigtig ting er de mange flotte ærespræmier, som en lang række firmaer har skænket messen. Du kan her på hjemmesiden under sponsorer se, hvem ærespræmiegiverne er.
Messen siger rigtig mange tak til den lange række af givere.
Fodring af flaskelam
Vi har i år et par flaskelam med. Børnene nyder at være med til at fodre et lille lam via en sutteflaske. Der er faktisk "kamp" om, at få lov til dette. Kom og vær med.
Der fodres lam begge dage kl. 11 og igen kl. 15.
Klipning af får eller lam
Om søndagen er der mulighed for at se fåreklipning ved Arne Østergaard, der har klippet får i mange år og hermed har en stor rutine i dette spændende job.
Der klippes får om søndagen kl. 11.30 og igen kl. 14.30. Det er lige efter og lige før flaske -lammene fodres.
Her bliver der mulighed for at gætte, hvor mange kg eller gram uld, der klippes af fåret eller af det store lam. Der er præmier til den/ dem der kommer nærmest.
Fedt- og muskelscanning
Det vigtigste formål med at have mange får er, at der kan producers gode slagtelam, som forbrugerne kan købe og nyde f. eks. et måltid, der består af lammesteg/lammekølle.
Kødet smager ikke af uld eller gammel talg/tælle! Det er en gammel myte.
Derfor avler man efter får/ lam med en bedre kødsætning og en begrænset fedtmængde.
Der er naturligvis raceforskelle
I avlsarbejdet benyttes den moderne teknik, hvor man via ultralyd scanning, kan måle den lange rygmuskels fedtlag og kødtykkelse samt fedtmarmorering.
Dette vil blive demonstreret og gennemført på lam født i januar 2011 og på 1 års væddere.
Denne nye og spændende aktivitet sker søndag kl. 10.30
Stande med uld & skind
Igen i år har vi en række stande i fåretemateltet, hvor der sælges produkter, som er fremstillet af hjemmeavlet uld og skind. En virkelig fin udstilling med mange spændende produkter. De kreative ideer har fået fri udfoldelse, og det er helt utroligt, hvad man kan få ud af fåreulden.
Der er en arbejdende stand, hvor man kan lære at filte.
Download program for får og geder - pdf
Download katalog for får og geder - pdf
Velkommen til Landbrugsmessen
Kristian Jensen, tlf. 40 42 02 01
Tak, fordi du printede denne side.
Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at henvende dig.









