Fåretemaet: Uld & Skind
Landbrugsmessen Gl. Estrup lørdag den 28. og søndag den 29. maj 2011 indbyder til at have en stand/ udstilling i Fåretemaet: Uld & Skind.

Planlægningen af Landbrugsmessen på Gl. Estrup er i fuld gang, og derfor er tiden nu kommet til at indbyde en række gårdbutikker/ forretninger, der sælger/ fremstiller uld og skindprodukter.
Denne flotte udstilling af uld og skind har rigtig stor søgning blandt messens godt 20.000 besøgende på de to dage.
På landbrugsmessen sker der mange andre spændende ting, lige fra det traditionelle dyrskue
for kvæg, heste, får og geder til en stor og meget alsidig maskinudstilling. Herunder mange aktiviteter i Fritidstemaet, Damernes Magasin og Fødevaretemaet: "Det gode brød".
Der er også en spændende Børnegård, der i år suppleres med en Sansesti.
Fåretemaet

De tilmeldte stande samles i et telt, der er 9 meter bredt med en gang på 2 meter ned i midten. Herved bliver der mulighed for stande i begge sider med en dybde på 3,5 meter. Teltet placeres som de tidligere år langs den ene indgangsvej til messearealet.
En stand koster kr. 90/m2 excl. moms
Udover de mange flotte stande i temaet vil der være en arbejdende stand med filtning for børn.
Tilmelding nu
Landbrugsmessen Gl. Estrup vil derfor gerne indbyde dit firma/ virksomhed til at være med på messen i 2011.
Der kan tilbydes en stand på den størrelse, som ønskes. Nærmere oplysninger om fåretemaet og bestilling af stand kan fås ved henvendelse til:
Kristian Jensen på eller 40 42 02 01.
Liste over udstillere på hjemmesiden
Vi tilbyder vore udstillere, at de kort tid efter tilmeldingen bliver opført her på hjemmeside med: Firma navn, adresse, tlf.nr., kontaktperson og hjemmesideadresse.
Med venlig hilsen
Elsebeth Jakobsen & Kristian Jensen
Fåreudvalget
Tak, fordi du printede denne side.
Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at henvende dig.








